Pensionen lokker med frihed og idyl, men resulterer ofte i ensomhed
og depression

Kronik i Berlingske Tidende 23. januar
Lene E. Kronborg

Pensionen lokker med frihed og idyl, men resulterer ofte i ensomhed og depression

Læs den i Berlingske Tidende her

Vi ser frem til vores pension. Vi glæder os til at kunne trække os tilbage og nyde vores otium. Men alt for ofte bliver pensionen en stor skuffelse, vi bliver ensomme, deprimerede og syge. Hvad afgør, om det går godt eller skidt? Forberedelse, siger forskningen.

KRONIK Berlingske Tidende

Søndag d. 23. januar 2022, kl. 16.43

Lene E. Kronborg, seniorrådgiver, og erhvervspsykolog

Der er heldigvis mange, som har en dejlig pension uden nævneværdige problemer, men der er desværre også mange, der i deres tilbagetrækning oplever ensomhed, depression og sygdom som direkte resultat af at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er belønningen, som vi i et velfærdssamfund tilbyder vores ældre borgere som tak for et langt, produktivt liv, men alt for ofte bliver pensionen ikke som forventet. Økonomisk er vi forberedt, men ikke mentalt.

Det oplever jeg jævnligt i mit job som seniorrådgiver. Tag nu eksempelvis den kvinde, der for noget tid siden kontaktede mig, fordi hendes mand havde det svært. Vi kan kalde ham Knud.

Knud var et par år tidligere blevet sendt på en tidlig pension. Ved den fine afskedsreception fik han mange rosende ord med på vejen. Han var anerkendt for sit arbejde og havde været en god og vellidt kollega. Nu var han fuldstændig forandret.

De seneste måneder havde han været fraværende, kort for hovedet og indesluttet. Knud havde forestillet sig, at nu skulle livet rigtig nydes, og det første år gik med at spille golf, passe børnebørn, cykle og løbe. Væk var de stressende opgaver, men også den daglige rytme, de gode kolleger og arbejdsidentiteten.

Langsomt begyndte hverdagen at æde sig ind på Knud, og derfor kontaktede hans hustru mig og forklarede mig situationen, og et par dage senere bankede Knud på min dør. Han var deprimeret og anede ikke, hvad han skulle stille op med sit nye liv. Han kedede sig bravt og var flov over, at han ikke påskønnede tiden med familien og den nye frihed, som alle vennerne omkring ham lovpriste.

Misvisende tal

Men hvordan kan det være, at den frihed, vi får som belønning, alt for ofte har så tragiske konsekvenser?

Det har forskere og eksperter muligvis svar på. Kim & Moen fandt i deres forskning tilbage i 2002, at mange af tallene, der viser, at pension leder til øget helbred og højere morale, i virkeligheden er misvisende, fordi den effekt kommer i, hvad de kalder, »the Honeymoon Period« (hvedebrødsdagene, red.).

Denne periode er de første ét-to år af pensionen, hvor nylige pensionisters (i særdeleshed mændenes) velvære øges. Studier over længere tid viser dog, at der efter denne startperiode generelt melder sig symptomer på ensomhed og depression, der ikke aftager igen, men derimod vedbliver permanent uden behandling.

 

Et dansk ph.d.-projekt fra 2014 undersøgte i samarbejde med Rigshospitalet 245.000 danskere, som gik på pension mellem 2000 og 2006, og fandt, at indlæggelser grundet depression og køb af antidepressiv medicin steg markant i forbindelse med tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Begge forskningsprojekter konkluderede ultimativt, at pension ikke er godt for helbredet, men ofte fast forbundet med ensomhed, depression og generel psykisk mistrivsel.

Forberedelse er den bedste forebyggelse

Eksperterne og forskning har heldigvis også bud på, hvordan vi kan adressere problemet. Kim & Moen (2002) observerede, at adskillige faktorer har indflydelse: Dit køn (da de negative effekter ser ud til at ramme mænd hårdere end kvinder), dit psykiske velvære før pensionen, følelse af kontrol over eget liv og oplevelsen af formål. Men især to aspekter af dit liv viser sig sandsynligvis at have størst indflydelse. Dit subjektive helbred og din følelse af kontrol.

Alavinia & Burdorf (2008) og Coe & Zamarro (2011) fandt begge i deres forskning, at seniorers subjektive vurdering af deres eget helbred er enormt udslagsgivende for deres virkelige fysiske og psykiske helbred. Coe & Zamarros’ (2011) forskning viste videre, at planlægning og forberedelse på forhånd minimerer de negative konsekvenser ved pension med 35 procent. Danske Jørn Laursen, psykolog og ekspert i livskriser, påpeger, at vi ikke er godt nok forberedt, så realiteterne rammer os hårdt og gør os (potentielt) deprimerede, ensomme og syge. De færreste er klar over, at der ofte melder sig negative konsekvenser, og mange af dem, som er klar over det, tænker, at det naturligvis ikke kommer til at ske for dem.

Mange udskifter en travl otte timers arbejdsdag med en hobby, der kræver opmærksomhed en time dagligt. De undervurderer, hvor svært det er at få så meget fritid, når man har været vant til at have et klart formål med sin hverdag. Det er paradoksalt, men fritid og frihed kan snildt blive en byrde, hvis man ikke har et formål med det.

Netop formål med hverdagen er vigtigere, end mange ofte indser. Det er ganske udbredt at gå ned med stress eller endda blive deprimeret, når man er arbejdsløs og går ledig. Der er ikke »noget at stå op til«, som man siger. Problemet er, at du uden et konkret formål (eller mål) ikke har noget at orientere dig imod.

Følelsen af kontrol over eget liv og tid adresseres af mange eksperter; især fordi det ofte netop er ønsket om denne kontrol, der driver os til tilbagetrækning. Men der er masser af andre faktorer som økonomi, helbred, bopæl, civilstatus med mere, der har indflydelse. Derfor går mange på pension og tror, at de nu er frie til at forfølge enhver drøm eller hobby, men finder sig stadig begrænset af omstændigheder uden for deres umiddelbare kontrol. Sådan bristes boblen, når forestillingen om den idylliske pension ikke overlever mødet med virkeligheden.

Hvor mange taler vi om?

Undersøgelser viser, at en »pensionsdepression« er et overraskende almindeligt tabuemne. Den svenske forskningsdirektør Gabriel Sahlgren har sammenfattet en række europæiske undersøgelser om sammenhængen mellem tilbagetrækning og helbred. 

Han mener at kunne konkludere, at mere end halvdelen, efter den første berusende frihed, oplever problemer med ensformighed, kedsomhed, fravær af formål og intellektuel stimulering. Ydermere viste et stort forskningsprojekt i England fra Institute of Economic Affairs (2013), at op mod 40 procent risikerer at udvikle en depression efter en pensionering, og at risikoen for at få mindst en diagnosticeret fysisk lidelse er 60 procent.

Hvad kan du gøre?

Hvis du har krydset de 50 år, er der endnu lang tid til pensionen, tænker mange og negligerer de store livsforandringer i horisonten. Mange spilder deres tid og liv ved ikke at orientere sig imod en fremtid, de rent faktisk ønsker sig. Skytten kan ramme sit mål, fordi skytten kan se det. Vi er allesammen skytter. Spørgsmålet er, om du vil sigte i blinde eller efter et mål, der rent faktisk er værd at ramme, når det kommer til at beslutte, hvor du skal hen med dit liv i fremtiden.

Det samme gælder pensionen, efterlønnen og lignende. Det er ikke en tilstand, man blot i ro og mag kan læne sig op ad, men en periode, der strækker sig over årtier. Det er en livsfase, hvor man skal finde en ny mening og et formål. Præcis som da man i sin tid valgte en karriere. Vi er sociale, dynamiske væsner, der ikke er skabt til et statisk liv uden udvikling. Udfordringen er, at det kræver en større indsats at finde den daglige mening som pensionist, fordi man selv skal finde indholdet.

Sæt dig ned, og beslut dig for, hvad du skal resten af dit liv – eller blot de næste år. Det er en stor opgave, det er jeg klar over, men den mulige gevinst er endnu større, og de potentielle konsekvenser, skulle du lade være, er alvorlige og livsfarlige.

Lene E. Kronborg er seniorrådgiver og erhvervspsykolog

Tilbage til forsiden

Om forfatteren

Lene E. Kronborg er CEO og grundlægger af Noble Life. Med mange års erfaring fra toppen af erhvervslivet har Lene mængdevis af værdifuld erfaring og ekspertise. I 2016 sprag hun ud som iværksætter og har siden som karrierecoach og ekspert i kompetenceudvikling og genopfindelse hjulpet hundredevis af mennesker forbedre deres liv og karriere .