Læs den i Jyllands-Posten her


Dette er et debatindlæg:
 Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

5/05/2022 KL. 09:00

FOR ABONNENTER

Afskaf seniorpolitikken. Der er alt for mange gode intentioner og alt for lidt virkelighed

Efter 20 års fokus og et hav af reformer kan vi stadig ikke fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet. Skal det lykkes, må vi afskaffe seniorpolitikken og sætte seniorerne fri. Vi skal have seniorerne til at blive på arbejdsmarkedet længere, hvis vi skal holde velfærdslokomotivet kørende, lyder budskabet fra eksperter og politikere. Vi seniorer er i årevis blevet analyseret, og resultaterne er de samme: Vi vil gerne arbejde, også efter pensionen. Men det skal give mening.

For nylig mødtes forskere og fagforeningsfolk til vidensfestivalen Sund Aldring i Aarhus for at diskutere, hvordan vi får seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Sidst på dagen tog en cirka 60-årig kvinde ordet. Hun var vred. Hun var veluddannet og havde haft flere ledende stillinger, fortalte hun. Men nu var hun blevet ledig og kom ikke i betragtning til de job, hun søgte. Jobcentret mente, at hun kunne blive frivillig i den lokale Røde Kors-butik. 

»Hvordan skal det betale min husleje«? smældede kvinden og fortsatte: »Hvordan kan det være, at min viden og erfaring pludselig ikke længere har den værdi, den havde i går«? »Her fik jeg endda en rigtig god løn for min indsats«. »Vi snakker«, sagde hun. »Men hvor er handlingen«?

For mig at se er tiden inde til at tænke nyt og anderledes. Seniorpolitikker holder os fast i en forældet seniorpolitisk tankegang udviklet i 1988. Vi ved, at en af de vigtigste faktorer for, hvorfor seniorer vælger at blive på arbejdspladsen, er fællesskabet med kollegaerne og den identitet, et job er med til at skabe - og at det ofte er seniorernes eget syn på sig selv, der sætter grænser for deres udfoldelse og muligheder på arbejdspladsen. I disse år taler vi meget om diskrimination. Måske er seniorpolitikkerne med til at fastholde et stereotypt billede af, at seniorer er svage? Seniordage og seniorhensyn klinger af støtteforanstaltninger og skånehensyn. 

Flere undersøgelser viser, at mindre end halvdelen af danske virksomheder gør en indsats for at holde på de ældre medarbejdere, og at en nedskrevet seniorpolitik ikke er ensbetydende med, at den bliver brugt. Undersøgelser viser, at det især er de kommunale arbejdspladser, der har svært ved at finde tid til at prioritere arbejdet med seniorpolitik.

Mange virksomheder har gode intentioner, når de etablerer en seniorpolitik. Men erfaringerne viser, at de gode intentioner sjældent omsættes til praksis. Inden for ældreplejen har en analyse vist, at det kan være svært at overholde de gode aftaler. I et konkret eksempel ønskede en afdeling f.eks. at friholde seniorerne fra nattevagter. Problemet var bare, at det praktisk var umuligt, fordi de yngre medarbejdere da skulle tage helt urimeligt mange nattevagter.

Det giver ikke længere mening at betragte seniorerne som svage. Der kan være opgaver, som kan være svære at løfte. Men selvfølgelig kan den dygtige leder finde meningsfulde opgaver til senioren.

Det er tid til at starte på en frisk. Vi har ikke råd til at lade være. For vi mangler hænder. Aktuelt må vi nu løse udfordringen inden for sundhedsvæsnet. Her mangler akut medarbejdere, og mange ufaglærte træder til. Det er nødvendigt, men gør det ekstra vigtigt at sikre erfarne kræfter og kompetencer, som kan understøtte de ufaglærte.

Unge får at vide, at de bør lægge en karriereplan. Som senior er det mindst lige så vigtigt. En karriereplan kan være med til at sikre, at vi ikke bliver kørt ud på et sidespor. For mig at se er vejen frem netop individuelle karriereplaner frem for generaliserende seniorpolitikker. 

Jeg kan godt forstå, hvis seniorer ikke føler sig motiverede af, at samfundet kalder på deres arbejdskraft, fordi samfundet har brug for dem. »Vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere«. Det minder om det selvironiske slogan, lavpris dagligvarer butikken Fakta med et glimt i øjet undskyldte den voksende kø ved kassen med.

Når appellen til den ældste del af arbejdsstyrken hviler på samfundets behov for, at de løser problemet, er det på samme måde som i Fakta-situationen udtryk for, at vi overlader det til seniorerne at løse et strukturelt problem. Hvorfor ikke sørge for betingelser, som gør, at arbejdet i sig selv bliver tillokkende – oplevelsen i dagligvarebutikken ligeså?

Vi ved i dag meget om, hvad der får seniorerne til at blive lidt længere. Sammenfattende fra en lang række danske undersøgelser konkluderes det, at arbejdsmiljøet og den nærmeste leders anerkendelse har stor betydning for om seniorerne, vælger at blive. Når vi ikke føler os værdsat og anerkendt, søger vi mod oplevelser og fællesskaber, som møder os med anerkendelse. Det er almenmenneskelig psykologi. Hvad hvis vi tilbød seniorerne frihed til fordybelse og selvtilrettelæggelse i arbejdet? 

Inden for ældreplejen bliver der flere og flere plejekrævende gamle, og vi er nødt til at finde den nøgle, der kan få de erfarne medarbejdere til at blive. I Rebild kommune satte man seniorerne på dagsordenen på et topmøde, hvor over 75 seniorer, deres ledere og FOA deltog for at drøfte udfordringerne. Her blev det tydeligt, at seniorerne er aktive og gerne vil involveres men også, at listen over deres ønsker er lang.

En miniundersøgelse, som Rebild Kommune foretog op mod topmødet foretaget blandt kommunens sosu-assistenter, sosu-hjælpere og sygeplejersker viste, at gode kollegaer og medbestemmelse er langt det vigtigste. Vigtigere end lønnen.

Forleden dag mødte jeg en virksomhedsleder, som betroede sig til mig om sine udfordringer: »Jeg har simpelthen ikke tid til at udvikle specielle tiltag eller politikker til mine seniorer. De bliver alligevel ikke ret lang tid, så mit fokus er på de unge medarbejdere, som jeg regner med i fremtiden«, forklarede han.

Men det er en fejlslutning. De fleste unge medarbejdere bliver kun på en arbejdsplads i et par år, før de søger videre, fordi idealet er blevet at få et langt og interessant cv, viser en opgørelse fra PFA Pension . En senior på 57 år vil højst sandsynligt blive de næste 10 år. Så måske er det faktisk en god investering at bruge mere tid på sine seniormedarbejdere.

Seniorerne selv har også et ansvar for at sætte ord på deres behov. Men det kræver tryghed og tillid. I utryghedens spil er vi alle tabere. Det giver ikke længere mening at betragte seniorerne som svage. Der kan være opgaver, som kan være svære at løfte. Men selvfølgelig kan den dygtige leder finde meningsfulde opgaver til senioren eller sørge for, at hun eller han bliver omskolet til nye opgaver.

Vil vi have seniorerne til at blive på arbejdsmarkedet, må vi slippe dem fri. Merete er et godt eksempel. Hun er 65 år og har været hjemmesygeplejerske i over 25 år. De seneste seks år har hun valgt det faste job fra til fordel for et arbejde som timelønnet tilkaldevikar. Hvorfor? Som tilkaldevikar behøver hun ikke længere at udfylde de mange sygeplejerapporter, men kan koncentrere sig om at drage omsorg for borgerne. Hun skriver nødvendige notater, men hendes primære opgave er hjemmebesøg og sygepleje. Merete elsker sit job, og nu hvor det er fleksibelt og meningsfuldt kan hun ikke se nogen grund til at stoppe. 

Jeg glæder mig over, at Rebild Kommune med topmødet i sidste uge gav bolden ambitiøst op til at finde nye løsninger til at skabe de bedste vilkår for et meningsfuldt arbejdsliv i den tredje alder.

For de fleste af os er arbejdet en måde at leve på. Derfor er vi nødt til at indrette arbejdet, så det passer med det liv, vi lever. Derfor er det håbløst at tale om én seniorpolitik. Lad os kalde det en karriereplan, som skal justeres gennem hele karrieren. For mange er efteråret den smukkeste tid på året. Så lad os give plads og lukke lyset ind – også i karrierens efterår. 

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Læs den i Jyllands-Posten her

Lene E. Kronborg er seniorrådgiver og erhvervspsykolog

Tilbage til forsiden